Historien om
OG
FAHRZEUGFABRIK EISENACH
Eisenacher Motoren Werke
Wartburg er et af Tysklands ældste bilmærker og har haft en ret omskiftelig historie.
Det er ikke én historie, men to sideløbende historier. Den ene er fabrikkens historie, den anden historien bag den model, der laves i dag: Wartburg 353W.
I december 1896 grundlagde Heinrich Erhardt Fahrzeugfabrik Eisenach AG, med det formål at fremstille militære transportmidler og cykler. Under navnet Wartburg lavede man først cykler med kardantræk og to gear. Kort tid efter (i 1898) begyndte man så, som en af de første tyske fabrikker, at seriefremstille elektriske vogne og en benzindreven vogn.
Denne første model var en licensudgave af den franske Decauville Voiturelle. Den blev trukket af en vandretliggende to-cyl, luftkølet motor på 3½ HK anbragt bagtil. Den havde to fremadgående gear. Det mest bemærkelsesværdige ved Voiturelle'en var dens forhjulsaffjedring, som var uafhængig - for første gang på en benzindreven bil. Der var ingen baghjulsaffjedring. Den vandkølede 5 HK model fra ca 1899 havde tre fremadgående gear. På 8 HK modellen fra 1900 var motoren flyttet foran, den havde kardantræk og fire gear.
I 1903 blev den senere så berømte elektroingeniør fra England: Mr. Henry Royce syg på grund af overarbejde. Da han var blevet anbefalet at tilbringe mere tid i frisk luft, købte han en brugt Decauville, men da han som tekniker og ingeniør var en pedantisk perfektionist, brugte han hele sommeren til at forbedre den, og sådan opstod den første Rolls-Royce.
Den første Wartburg kom også til Danmark, idet fabrikant A. L. Brems i 1851 startede en maskinfabrik i Viborg, som fremstillede jernbøsninger og beslag, pengeskabe og senere cykler. I 1899 arbejdede de to sønner Aage og Jacob i Eisenach, hvor Wartburg-bilerne blev lavet. Da de kom hjem, konstruerede og byggede de en 2-cyl., luftkølet vogn, som nærmest må siges at være en kopi af Wartburg. Brems bilen blev præsenteret i juni 1900 i Viborg, og senere i København, og det var den første danske bil produceret med salg for øje. Frem til fabrikkens ophør i 1907 blev der kun lavet 8 biler, alle forskellige.
De første modeller var S 12 (med kardantræk) og T 17 (med kædetræk). De blev efterfulgt af en lang række modeller frem til første verdenskrig. På grund af deres solide konstruktion og gode kvalitet blev de meget populære, og et stort antal blev fremstillet. I Storbritannien var de kendt under navnet Leander, i Frankrig som Regina. En lille model, B 1, med en motor på 5/14 HK, 1320 cm3, kom i 1914 og blev også bygget efter krigen.
I 1920 blev Dixi-fabrikkerne købt af Gothaer Waggonfabrik, som byggede togvogne.
I 1922 afholdtes det andet Avus-løb, og her fik Dixi stor succes, idet de vandt 1., 2. og 4. pladsen med en racervogn af deres 6/24 HK model, og i 1923 satte de verdensrekord ved at tilbagelægge 20.000 km på under 380½ time (52,5 km/t i snit).
Herefter koncentrerede Dixi sig hovedsagelig om denne model. En 6-cyl 13/60 HK blev lavet i et lille antal i 1927. Den 6-cyl 9/40 HK fra 1928 var identisk med Cyklon 9/40 HK. Den bedst kendte Dixi-model var også den sidste. Det var 3/15 HK, Austin Seven bygget på licens. Denne lille og pålidelige vogn blev meget populær i Tyskland.
Efterhånden gik det dog økonomisk tilbage, og Dixi Werke blev et indbydende offer for ekspansionsplanerne hos flymotor-fabrikken BMW.
I 1922 ændredes navnet til Bayerische Motoren Werke, BMW, og produktionen af motorer til både, lastbiler og motorcykler påbegyndtes. I 1923 kom den første BMW motorcykel. I 1928 overtoges så Dixi-fabrikkerne og bilproduktionen begyndte med BMW-Dixi, den føromtalte Austin Seven bygget på licens. En sportsudgave af denne kaldtes BMW-Wartburg Sport. Bilproduktionen fortsatte i Eisenach, medens motorcykelproduktionen forblev i München. BMW-Dixi blev i 1932 efterfulgt af model 3/20 PS, med 800 cm3 med centralrørschassis og uafhængig affjedring.
I 1933 kom den første 6-cyl model (303). Rækken af 6-cyl modeller fortsatte med 315 (1490 cm3, 34 og 40 hk) og 319 (1911 cm3, 45 og 55 HK). Sportsudgaverne af disse med tre karburatorer lagde grunden for de berømte BMW sportsvogne, som blev fremhævet for deres hurtighed og elegante udseende. Motorerne i 326 (1971 cm3, 50 hk) dannede basis for 327 og 328. 327 brugte motoren på 55 hk, medens den mest succesfulde 328 udviklede 80 hk. To af denne vogns mest bemærkelsesværdige succes'er var en klassesejr i Le Mans og en sejr i det forkortede Mille Miglia 1940. Den sidste førkrigsmodel var 335 med en 3485 cm3, 90 hk motor. Den var tiltænkt det britiske marked og kun få hundrede blev bygget.
EMW 321 var magen til, og 327 kun ganske lidt forskellig fra førkrigsudgaverne af BMW's 2-liters modeller. Model 340/2 var baseret på 326, men havde et nyt kølergitter. Nogle meget succesfulde sports- og og Formel 2 racervogne blev udviklet af EMW, også baseret på tidligere BMW-modeller. Disse var kendt som AWE (Automobilwerk Eisenach) og de sidste udgaver havde motorer med dobbelte overliggende knastaksler. Navnet Automotomobilwerke Eisenach blev officielt antaget i 1955 og produktionen af BMW-baserede vogne ophørte.
I dette år flyttedes produktionen af IFA F9 til Eisenach fra Zwicau og året efter, i 1956, ophørte den til fordel for den nye Wartburg.
Disse nye Wartburg modeller havde intet at gøre med BMW; de nedstammede i lige linie fra DKW.
Jørgen Skafte Rasmussen blev født i Nakskov i 1878. Han blev udlært som maskinarbejder på fabrikken "Guldborg" i Nykøbing Falster og læste videre på den tekniske skole i Mittweida i Sachsen og allerede som 25-årig - i 1 1903 - startede han sit eget firma, som lavede damparmaturer og lignende.
Firmaet havde navnet DKW, som da stod for 'Dampf Kessel Werk' - direkte oversat = Damp-kedel-fabrikken. Skafte Rasmussen var levende interesseret i biler, og havde gennem flere år planer om en dampdrevet bil (direkte oversat til tysk = Dampf-Kraft-Wagen. De har også været brugt som forkortelse for "Das Knaben Wunsch" og "Das Kleine Wunder", men aldrig, som mange ellers tror, "Deutsche Kraft Wagen").
I 1916 havde han fremstillet en prototype, men da det efter 1. Verdenskrig ikke gik så godt med afsætningen af damparmaturer, begyndte han i stedet at eksperimentere med en lille to-takts motor.
Denne lille motor på 25 cm3 var oprindelig tænkt som et stykke legetøj - "Das Knaben Wunsch" - men det viste sig, at den var glimrende egnet til at montere på cykler.
Allerede i 1920 var salget af denne lille motor betydeligt, og tilskyndet af succesen lavede Skafte Rasmussen en større motor. Dette førte direkte ind i motorcykelproduktion, og allerede i 1927 var DKW den største motorcykelfabrik i Europa og i 1928 den største i verden.
Skafte Rasmussen drøm om at lave biler var dog ikke glemt, og i 1920 kunne han fremvise sin første bil på Leipzig udstillingen. Den blev fremstillet i de forhenværende D-Wagen fabrikker i Berlin, som var blevet overtaget af DKW. Denne første model var karakteristisk for sin to-takts motor, et princip som DKW brugte til deres motorcykler, og som de fulgte lige til slutningen i 1966. Motoren på 584 cm3 på to cyl. ydede 16,5 hk. Det var en "chassis-løs" træramme konstruktion. En meget populær to-personers sportsudgave med 18 hk blev udviklet fra denne model. i 1930 fremkom "4=8" med en 780 cm3 22 hk's motor.
I 1931 kom de første forhjulstrukne DKW biler; F 1 med 490 cm3 og F 2 med 584 cm3 motor anbragt på tværs - det var faktisk den første bil med denne konstruktion, som senere blev genoptaget af Morris/Austin i Mini'en. Et princip, som i dag er næsten enerådende i mindre biler. Forhjulstræk blev brugt på adskillige af de følgende modeller.
Den anden verdenskrig blev noget af en katastrofe for DKW-fabrikkerne. Blandt det lidt, som blev reddet fra ruinerne var konstruktionstegningerne til en ny tre-cylindret to-takts motor og et nyt karosseri. I 1949 lykkedes det for et konsortium at danne et nyt Auto Union i Düsseldorf, som i 1949 startede produktionen af DKW 3=6 senere kaldet Auto Union 1000.
På det tidspunkt var Jørgen Skafte Rasmussen ude af billedet. Han havde mistet alt og var flyttet til København, hvor han levede i relativ ubemærkethed, til han døde i 1964, 86 år gammel.WARTBURG
(Working on translation in english language too)DIXI
I 1904 forlod Erhardt Fahrzeugfabrik Eisenach og startede bilproduktion under eget navn. Bilerne fra Fahrzeugfabrik Eisenach blev herefter markedsført under navnet Dixi og i 1920 skiftede fabrikken navn til Dixi Werke AG.
I 1913 blev Rapp Mortoren Werke GmbH grundlagt, et firma i München, der de første år fremstillede flyvemaskinemotorer og som blev et led i Bayerens tradition, hvad finmekanik angår. I 1916 omdøbtes firmaet til Bayerische Flugzeug Werke, og samme år leveredes flyvemaskinemotor nummer 500. Fabrikken var på den tid en af verdens største og mest moderne producenter af vandkølede flyvemaskinemotorer.
Eisenach fabrikkerne blev nationaliseret i 1945. Produktionen af førkrigs BMW-modeller blev genoptaget i 1945 under ledelse af et konsortium kaldet Awtovelo, hovedsagelig til eksport. Det oprindelige BMW-emblem blev brugt. I 1952, da BMW blev genetableret i München i Vesttyskland tog fabrikken navneforandring til Eisenacher Motoren Werke, og ændrede farverne i køler emblemet fra blå/hvid til rød/hvid og initialerne ændredes til EMW.DKW
DKW er et af de få bilmærker, som man kan sige, er en enkelt mands værk.AUTO UNION
I 1932 indgik DKW sammen med Audi, Horch og Wanderer i Auto Union koncernen. Den 2 cyl forhjulstrukne 589 cm3 Recihklasse og 684 cm3 Meisterklasse og de baghjulstrukne Sonderklasse og Schwebeklasse med V4 motor på 1054 cm3 var blandt de populæreste tyske biler op til 1939.WARTBURG
IFA-modellen F9 blev efterfulgt af Wartburg, som havde samme mekaniske opbygning med 3-cyl to-takts motor og forhjulstræk, men med et nyt karosseri. Først en 894 cm3 på 40 hk og en 50 hk for sportsudgaven. Slagvolumen blev i 1962 hævet til 991 cm3 og 45 hk. I 1966 kom et nyt chassis og i 1967 kom et nyt karosseri.
Det er grundlæggende den samme model, der fremstilles i dag næsten 20 år senere, omend der er indført utallige forbedringer gennem årene.
TRABANT
IFA F8 blev efterfulgt af Zwicau P70, med samme motor på 684 cm3 og forhjulstræk, men med et nyt karosseri i glasfiber. Dette var den første masseproducerede tyske bil med glasfiberkarosseri., 25.000 blev lavet. I 1959 blev den efterfulgt af P50, som blev markedsført under navnet Trabant. Totaktsmotoren på 2 cyl og 500 cm3 var en videreudvikling af P70 motoren. I 1962 blev den forøget til 594 cm3. Som P70 har Trabant glasfiberkarosseri og forhjulstræk. Allerede i 1965 havde man fremstillet over 300.000