Sidste Halvdel af det nittende Aarhundrede er i Danmark karakteristisk ved de mange Bevægelser, der opstaar fra Folkets brede Lag. Folkebevægelser opstaar ikke, uden at der i visse Kredse af Folket selv er Individer, som evner at samle de mange til Løsning af Folkets Problemer, og takket være den demokratiske Udvikling fra Bondefrigørelsen til Grundloven, skabtes der Grobund for Aarhundredets senere Frigørelsesarbejde. Imperialisme og Industrialisme omvælter brutalt det gamle Samfunds Struktur og skaber sociale Problemer af dybtgaaende Natur, Problemer, som tvinger frem Bevægelser af en Styrke, man aldrig før har set. Vi møder for første Gang "Folket" i dansk Historie, ikke som pyntelig Baggrund for Fyrstemagtens eller Kirkens Politik, men som selvstændig Faktor, som Udtryk for Nationen selv. Ufattelig hurtig løstes de Problemer, Bevægelserne rejstes paa, ufattelig hurtigt omformedes Samfundet i Pagt med "Folket"s Ideer. Resultatet: Det 20. Aarhundredes højtkultiverede Danmark, en sjælden stærk national Enhed, en almindelig Oplysning, som ikke overgaas af noget andet Folk, et elastisk Sind, som taaler Modgang og Savn, en ædel Menneskelighed, som ikke tolererer egocentrisk Nationalisme og Klassehad' Hertil kommer en sjældent udviklet Selvkritik, som aldrig lader Nationen hensygne i selvglad Beskuen af tilkæmpede Fremskridt, et Lune, som kun træffes paa den Plet af Jordkuglen, der kaldes Danmark. Lad kun dette blive slaaet fast i en Tid, hvor andre Stater med Vaabenmagt søger deres Problemer løst.

Alkoholspørgsmaalet har eksisteret lige saa længe, som Menneskene har skabt særegne Kulturer. Det er godtgjort, at Alkoholnydelsen har været en medvirkende Aarsag ved praktisk talt alle Kulturstaters Forfald, hvad der er forstaaeligt nok, da den bevidste Brug af Alkohol som Nydelsesmiddel kun er tænkelig i højtudviklet Kultur. Alkoholnydelse er ingen Naturdrift. Men medens Alkoholproblemet indtil ca. 1800 var af individuel Karakter, gør Industrialismen det til et socialt Spørgsmaal, som kræver sin Løsning socialt. Denne Udvikling er fælles for Nord- og Mellemeuropa samt Nordamerika.

I Danmark bliver Alkoholen et socialt Problem i moderne Forstand i Tiden omkring 1870' Før den Tid var det et alvorligt individuelt, hvad vor Historie alt for hyppigt beretter om. Talrige er de Regenter og Statsmænd, som blev Ofre for kronisk Alkoholisme, men først da Reaktionen satte ind fra Folket selv, var Grundlaget for en endelig Løsning til Stede.

Danmark var sidst i forrige Aarhundrede det Land, der havde det største Brændevinsforbrug. Alkoholismen gennemsyrede umærkeligt det med Industrialismen følgende Proletariat, Arbejderklassens utaalelige økonomiske Forhold tvang den til at søge Tilflugt i de Dagdrømme, Alkoholrusen kan fremtrylle. Fra at være en Højtidstradition, ja endog en Skik af næsten religiøs Værdi, blev Drikkevanen en Livsfornødenhed, uden hvilken Tilværelsen var utaalelig. Til trods for, at knap 50 Aar er henrundne siden disse Forhold, forekommer de Nutiden - og særlig Ungdommen - som noget uhyre fjernt. Vi maa søge til Statistikken, til Historien, til den sociale Digtning for at finde Vidnesbyrd om Alkoholens Forbandelser' Nogle faa Illustrationer i denne Fremstilling skulde overflødiggøre en detailleret Redegørelse for Forskellen mellem før og nu. En Skildring af Forholdene paa Nørrebro i København omkring Aarhundredskiftet er givet i C. Staun's ,,Proletardrengens Læreaar", hvorfra følgende Billede er taget:

"Arbejdere kom hjem fra deres Dagværk ... De fleste gik i tunge Træsko, og mange var næsten helt sorte af Kulstøv og Snavs. Udenfor Beværtningerne stod de i mindre Grupper og smaaskændtes' Der var altid nogle genstridige iblandt dem, som af en eller anden Grund vilde videre, medens andre i de kraftigste Vendinger søgte at overtale dem "Vil du virkelig gaa fra dine Kammerater uden at drikke en Pilsner med dem? Og du vil være bekendt at afslaa en Pilsner, naar en god Kammerat byder dig i al Godhed! Men vi er maaske ikke Kammerater - hvad? Er jeg din Kammerat eller er jeg det ikke? Naa du skal hjeml du har ikke faaet Lov af Madammen! ja, det er en anden Sag, saa be'r jeg meget undskylde! . . . " Resultatet blev næsten altid, at hele Flokken forsvandt i den skumle Knejpes tilrøgede Lokaler, hvor Værten tog imod dem med aabne Arme som broderlig Duskammerat.
Udenfor en af Knejperne gik en yngre, men afmagret og temmelig forpjusket Kvinde, der paa en underlig sky Maade listede sig frem og tilbage forbi Døren og Vinduerne og aabenbart anstrengte sig for at opdage nogen derinde uden at blive set. Paa de tynde. nøgne Arme bar hun et Spædbarn indhyllet i et Tørklæde, og en barhovedet Dreng paa et Par Aar løb ved hendes Side og holdt hende i Kjolen. Han havde ondt ved at følge hendes hurtige, smuttende Bevægelser, naar hun var i Fare for at blive bemærket, og mere end een Gang var han ved at blive revet over Ende; men han holdt fast i Kjolen som et Redningsbælte. Det var den haabløse Kamp mellem saaret Kærlighed og overmodigt Kammeratskab .........
Tilsvarende Skildringer kan man finde om Landarbejdernes Kaar, og det var paa Landet, de første Afholdsforeninger opstod. For Byernes Vedkommende blev det særlig Good-Templar Bevægelsen, der fik Betydning. Det ligger uden for dette Skrifts Opgave at karakterisere Afholdsforeningerne. N. I. O. G. T., er et Ordensselskab og udgaaet fra

Det var i Amerika, at man i 1850'erne dannede den første Afholdsorden af større Betydning, I.O.G.T., de gode Tempelherrers uafhængige Orden. Karakteristisk for Afholdsordenerne - som for talrige lignende Selskaber - er, at Mødevirksomheden holdes bag lukkede Døre i de saakaldte Loger. Medlemmerne opfattes som tilhørende et Broderskab, som man ikke uden videre kan tilsluttes. Visse Optagelsesceremonier maa gennemgaas, inden en Ansøger bliver godkendt. Til Møderne anvendes forskellige Ceremonier, og et Ritual er Ledetraad. Logerne bestaar af en Række Embedsmænd (ca. 12), som ledes af en Øverste Templar (chief templar). Forbilledet for Logerne er Klostret, hvis Vægge skal beskytte den nødstedte mod Verdens Fristelser, i dette Tilfælde mod Alkoholen. Men medens Frimurerne og Odd-Fellows har fundet Tilslutning i Aristokratiets og navnlig den velstillede Handels- og Haandværkerstands Rækker, har Afholdsordenerne fortrinsvis fundet deres Tilhængere blandt Samfundets ringest stillede, som i en fælles Kamp mod Drikkelasten vil skabe et V e r d e n s b r o d e r s k a b.

Derfor bliver I.O.G.T. ogsaa en Fredsbevægelse, som i sine Bestræbelser for at udrydde den internationale Samfundsskade - Alkoholen - samtidig mener at skabe Grundlaget for Verdensfreden. Oprindelig var Fredstanken det primære og Afholdsideen det sekundære, men det blev som Afholdsorganisation, I.O.G.T. fik sin Betydning. Hurtigt bredte den sig over hele Jordkloden - fra Amerika kom den til England, derfra til Skandinavien, først til Norge og Sverige (i 70'erne) og saa til Danmark, hvor den første Loge - "Tempelherren" - stiftedes den 13. Marts 1880' - Der var god Jordbund for Bevægelsen her i Danmark, den bredte sig hurtigt, navnlig til Provinsen, hvor Logebygningerne siden har været et for Provinsbyen karakteristisk Træk' I en Digtkrans om Provinsens Liv (,,Provinsen, En Film i Vers", 1927) tegner Harald Bergstedt følgende lille Situation:

Maaske vil en og anden finde, at Strofens sidste Linier tenderer noget smaatskaarent borgerligt, men ikke destomindre tør det paastaas, at Logens "skærmende Krog" har sin Andel i Arbejderklassens Rejsning.

Allerede fra først i 1880'erne havde der indenfor I.O.G.T. i Danmark været Uoverensstemmelser angaaende Afholdsløftet. Man fandt, at visse lettere Ølsorter burde holdes udenfor Forpligtelsen og være tilladelige, men Ordenens øverste Myndighed - Verdenslogen - afviste ethvert Kompromis. Da Ølsorter som Hvidtøl, Bitter- og Maltøl var næsten uundværlige for den haardtarbejdende Del af Ordenens Medlemmer, saa man fra den danske Storloges Side gennem Fingre med Verdenslogens Krav; men da Danmark i 1891 fik sin første Ølskailovgivning, gav denne Stødet til, at man fra visse Kredse ønskede rene Linier. Paa I.O.G.T.'s Storlogemøde i Kolding fremsattes følgende Forslag:

For Fremtiden anses alle overgærede Ølsorter, som ikke rammes af den af Rigsdagen vedtagne og af Regeringen stadfæstede Ølskat, som tilladte for Good-Templar Ordenens Medlemmer, hvorimod alle undergærede eller lagrede Ølsorter, selv om de efter nævnte Lov er skattefri, forbydes, og Nydelsen deraf anses som Brud paa underordnet Loges Konstitution, Artikel H. (Den egentlige Afholdeforpligtelse).

Forslaget blev vedtaget med stor Majoritet, og Medlemmerne havde saaledes stemt sig selv ud af Verdenslogen. Kun en Trediedel holdt sig til I.O.G.T.'s Forpligtelse og fortsatte som Led af Verdenslogen.
Den 22. Juli 1892 stiftedes af Tilhængerne af ovennævnte Forslag en ny Orden, som til det oprindelige I.O.G.T. (Independent Order of Good Templars) knyttede et N. (Nordisk). Den første Chef (Stor Templar, S. T.) for Nordisk Good-Templar Orden (som den almindeligvis kaldes) blev H. N. Larsen, København.
Paa det tredie Møde i August Kvartal 1892 skulde Logerne stemme om, til hvilken af de to Organisationer, de vilde slutte sig. Resultatet blev, at 146 Loger med 4500 Medlemmer stemte for at gaa over i N.I.O.G.T., mens ca. 1500 Medlemmer blev i I.O.G.T.
Det var et vældigt Arbejde, den nye Hovedledelse skulde i Gang med. Nye Organisationsformer skulde tilrettelægges for 5-6000 Medlemmer. Der skuldes udarbejdes nyt Charter (en Slags Certifikat, som tilstilles hver Loge, der stiftes under Ordenen), nyt Emblem og Segl, ny Grundlov og nye Ritualer. Ordenen fik sit eget Medlemsblad - "Nordisk Good-Templar" -, der begyndte som Ugeblad og i en Periode endog udkom to Gange om Ugen, men nu - siden 1932 - er et 14-Dags Blad.
Agitationen for Ordenen førtes med stor Dygtighed. Der blev holdt Agitationsmøder i Tusindvis, og Ordenen voksede og voksede og gjorde sig smukt gældende mellem den øvrige Afholdsbevægelses Selskaber. Den blev Danmarks største Afholdsorden, naaede op paa et Medlemstal af henimod 35.000. I den første Tid stillede adskillige Byraad Lokaler i Raadhusene til Ordenens Disposition. Men inden længe rejstes Logebygning efter Logebygning. I 1893 erhvervede Ordenen Landets ældste Logebygning paa Sveasvej 8, som fra da af blev dens Centrum.

Ved Ordenens 2. Storlogemøde i Nyborg samme Aar indviedes Storlogens nye Banner, som i 1926 afleveredes til Nyborg Bymusæum af den daværende StorTemplar Jørgen Lund.

Ordenens Organisationsformer er i det store og hele som de øvrige Afholdsordeners, specielt I. O. G. T's. Som Mellemled mellem Storlogen, Ordenens Repræsentantskab, og Grundlogerne, de smaa lokale Afdelinger, dannede man i 1892 de saakaldte Gradtempler, Sammenslutninger af Logerne fra samme By, hvor Ordenens anden Grad blev tildelt berettigede Medlemmer. I 1918 indførte man det saakaldte Kredslogesystem, som stadig anvendes. Ordenen bestaar af 24 Kredsloger, der igen er sammensat af 268 Grundloger, tilsammen dannende Danmarks Storloge af N.I.O.G.T.

Ordenen tildeler sine Medlemmer 4 Grader-. Indvielsesgraden (der tildeles de nye Medlemmer af Grundlogerne), Kredsgraden (som tildeles af Kredslogerne efter et Medlemskab af 9 Maaneder), Storlogegraden (som tildeles af Storlogen- efter et Medlemskab af 3 Aar) og Æresgraden (tildeles af Æreslogen efter i alt 7 Aars Medlemskab; Æreslogen er en formel Instans af moralsk Karakter, hvor det livsvarige Afholdsløfte aflægges).

Hver Loge har sin ugentlige Mødeaften, og Logemøderne foregaar ret ensartet, idet man følger en bestemt Forretningsorden. Hver Loge ledes af 12 Embedsmænd: Øverste Templar (Ø. T.), Logens Leder, Vice Templar (V. T.), Sekretær (S.), Finanssekretær (F. S.), Skatmester (Skm.), Kapellan (K.), Før Øverste Templar (F. Ø. T.), Marskal (M.) samt to Vagter, en Hjælpe sekretær og en Hjælpemarskal. I hver Loge har Ordenens Chef en Repræsentant, en Stor Templars Deputeret (S. T. D.), som fører Tilsyn med at Logens Love overholdes, indsætter Embeds mændene i deres Embeder hvert Kvartal, indsender Rapporter og Afgift til Storlogen og Kredslogen, modtager Ordenens Pasord (uden hvilket ingen faar Adgang til Logens Møder) af Forretningsføreren o. m. a. - Kredslogens og Storlogens Ledelse er sammensat paa samme Maade, ledet af henholdsvis en KredsTemplar (K.T.) og en StorTemplar (S.T.), Ordenens Chef. Embedsmændene i Kredslogerne danner Kredsraadene (de lokale Kredsbestyrelser) og Storlogens Embedsmænd danner Del udøvende Raad (Ordenens Hovedbestyrelse), som fører Tilsyn med Landets otte Raadskredse (København 1, Sjælland og Øerne 2, Bornholm 1, Fyn 1, Jylland 3), som de vælges af til Raadet. Hver Loge og Kredsloge - saavel som Storlogen - danner forskellige Arbejdsudvalg, Indvielsesudvalg, Agitationsudvalg, Finansudvalg, Syge- og Besøgelsesudvalg. Vigtigst er Storlogens Udvalg: Indstillingsudvalget, som bl.a. skal indstille de aarlige Beretninger fra Storlogens Embedsmænd og øvrige Udvalg til Godkendelse, Finansudvalget, som fører Kontrol med Storlogens Regnskaber, samt Lovudvalget, som beskæftiger sig med Ændringer i Ordenens Vedtægter og Grundlove. Storlogens Agitation, som oprindelig blev ledet af et Agitationsudvalg, ordnes nu gennem en Propaganda- og Oplysningscentral.

Som man vil se af dette, er Ordenens Struktur bygget op efter de bedste parlamentariske Forbilleder. Intet Under derfor, at en stor Del af vore Rigsdagsmænd er udgaaet fra N.I.O.G.T. og andre Afholdeordener (endnu mere er den svenske Rigsdag repræsenteret af Good-Templars).

Ordenens ideologiske Grundlag er udtrykt i dens Grundlov eller Konstitution, hvor dens Formaal, Forpligtelse Optagelsesbetingelser m. m. er samlet. Ordenens Formaalsparagraf lyder:

„Dette virker Ordenen for, dels gennem Paavirkning af den enkelte, ved Oplysning, gennem Afholdelse af agitatoriske Møder og gennem skriftlig Agitation, dels ved Samvirke med beslægtede Organisationer, ved Krav til Lovgivningsmagten om Gennemførelse af saadanne Foranstaltninger som Undervisning i alle Skoler og Læreanstalter om Alkoholens Skadelighed som Nydelsesmiddel, hyppig Revision af Beværterloven, Anerkendelse af Befolkningens Ret til indenfor Kommunens Omraade ved simpel Stemmeflerhed at afgøre, hvorvidt der skal finde Handel og Udskænkning Sted af stærke Drikke og lignende, der kan støtte Arbejdet for at gøre det danske Folk ædrueligt. Til Fremme af Broderskabet tjener de ugentlige Møder i Grundlogerne, det er disse Møders Bestemmelse gennem det Arbejde, der udføres, at virke moralsk dannende paa Ordenens Medlemmer, vække, styre og udvikle Lysten hos den enkelte til at deltage i Arbejdet for alt sandt og godt, der kan tjene til at gøre Livet lysere og rigere for den enkelte, for Hjemmet og for det hele Samfund. - Det er Logemødernes Bestemmelse gennem det rituelle og ceremonielle Arbejde, ved Foredrag og Sang at vække Trangen og styrke Villien til at tjene og at være Tjenere i Arbejdet for at gøre Samfundet ædrueligt, sundt, stærkt og lykkeligt." FOLKEKAMPEN FOR ÆDRUELIGHED For N. I. O. G. T. som for den øvrige Del af Afholdsbevægelsen var det til en Begyndelse Opgaven at gøre Mennesker ud af Alkoholismens Ofre' Ordenens Virke havde Karakter af Redningsarbejde; det var det enkelte Menneske, den enkelte Familie, der skulde drages op til lysere Kaar. Men efterhaanden som Hæren voksede, stilledes der videregaaende Krav til den. Den fik Repræsentanter paa Tinge, som ønskede at rodfæste Bevægelsens Krav i Lovgivningen. Mellem Staten og Lovgivningen indlededes et Samarbejde, der markeredes ved Nedsættelsen af den første Ædruelighedskommission i 1903. Officielt fik man gennem omfattende Materialesamlinger bekræftet Afholdsbevægelsens Paastande ane. Alkoholismens Indflydelse paa Sygdom, Forbrydelse, Prostitution, Dødelighed o. s.s., Undersøgelser, som blev Grundlaget for Danmarks første Beværterlov af 1912, som bl.a. giver Kommunerne udstrakt Selvbestemmelsesret m.H.t. Beværterbevillinger. Allerede 2 Aar efter nedsattes den anden Ædruelighedskommission, hvis Arbejde imidlertid blev afbrudt af Krigen, under hvilken Staten totalt ændrede sin Alkoholpolitik og indførte den nuværende høje Alkoholbeskatning, som med eet gjorde Danmark til eet af Europas mest ædruelige Lande. Som Resultat af Kommissionens Arbejde kan dog nævnes den anden Beværterlov af 1924, som gav Kommunerne paa Landet Selvbestemmelsesret m.H.t. Salg og Udskænkning af Spiritus (Kommuneafstemningsretten). 

Afholdsbevægelsens oprindelige Maal var Forbudet. Man ønskede gennem Landsafstemninger gennemført Lov mod al Fabrikation, Salg og Udskænkning af Alkohol. Tanken var opstaaet i Amerika og var slaaet igennem bl.a. i Island i 1909. Amerikas forenede Stater fik Landsforbud i 1920. I 1917 udsendte den danske Afholdsbevægelse en Forespørgsel til det danske Folk, om det ønskede Tilvirkningen af stærke Drikke standset, de eksisterende Indskrænkninger opretholdt (i Marts 1917 var der et midlertidigt Forbud mod visse alkoholiske Drikke) og Forbudsspørgsmaalet gjort til Genstand for Folkeafstemning' Det lykkedes Bevægelsen at indsamle 722.280 Underskrifter for denne Adresse, som blev overleveret til Indenrigsminister Ove Rode i Januar 1918. Det skulde imidlertid vise sig, at Forbudsideen ikke var den rette Vej til Alkoholspørgsmaalets Løsning. Erfaringerne fra Amerika viste, at Nationerne ikke var modne til en saadan Foranstaltning, og efter at man sidst i 20'erne forgæves havde søgt Mulighederne for Landsforbud gennemført i den danske Rigsdag, opgav Bevægelsen - med N.I.O.G.T. i Spidsen - Forbudskravet og søgte ,nye Veje". Man krævede en skærpet Beværterlovgivning, forøget Statsstøtte til Afholdsbevægelsen, forøget Oplysningsarbejde fra Statens Side, Nedsættelse af en ny Kommission o. m. a. 1 1933 udnævnte Regeringen en Statskonsulent i Ædruelighedssager, et Mellemled mellem Ministerium og Afholdsbevægelse. Aaret efter nedsattes den nye Kommission, der fik Betegnelsen Alkoholkommissionen af 1934, som foreløbig har gennemført den Revision af vor Beværterlovgivning, som Beværterloven af 1939 er Udtryk for. Den anden Verdenskrig har imidlertid afbrudt denne Kommissions Arbejde,

Ogsaa paa andre Omraader har Afholdsbevægelsen staaet bag Lovgivningsmagten, f. Eks. ved Skoleloven af 1937, hvor der er indført Alkohollære, ved Motorloven af 1932, hvor der er indført strenge Bestemmelser for berusede Motorførere, ved Loven om social Forsorg af 1933, som giver de offentlige Myndigheder Ret til Tvangsindlæggelse af Drikfældige. Man kan i det hele sige, at de i vor Lovgivning rodfæstede Bestemmelser mod Alkoholen er et smukt Resultat af en folkelig Reaktion mod et Samfundsonde.

I hele denne Kamp har N.I.0.G.T. deltaget, Dens Ledere har været med i det Forbund af Afholdsselskaber, som stiftedes i 1903 under Navnet "Danske Afholdsselskabers Landsforbund".

Men Folkets Kamp er ikke alene udtrykt i Lovgivningsresultaterne. At udrydde en aarhundredgammel Opfattelse af Drikkeskik er en betydelig større Gerning end at indføre nogle nye Lovbestemmelser, Hvad man før har opfattet som stort og mandigt, er efterhaanden blevet foragteligt i den almindelige Bevidsthed. Det "fulde" Menneske er en "Bajads", som ikke er sig sine samfundsmæssige Opgaver bevidst. Det er ikke i Pagt med Tiden. Det er en Ændring i det danske Sind, som betinger Nationens videre Trivsel og garanterer den dens nationale og kulturelle Selvstændighed.

I et Vittighedsblad fra 1899 ("Puk") finder man et Vidnesbyrd om, at Bevægelsen allerede da begynder at rokke ved de almindelige Begreber om Drikkevaner. Selv om Forfatteren næppe kan kaldes Poet, vil et Par Strofer af et Digt om "den fattige Mands Snapsting" dog nok have Interesse for Indholdets Skyld:

"Den gode danske Snaps" er efterhaanden placeret der, hvor den hører hjemme, men i dette ligger intet mindre end en Revolutionering af det danske Folks daglige Liv.

Ordenens indre Historie falder i tre Afsnit med Ordenscheferne H. N. Larsen, Fr. Lumbye og Jørgen Lund som Bannerførere. Denne Udvikling har en nær Forbindelse med den øvrige Bevægelses afholdspolitiske. H. N. Larsens Tid er revolutionær den bryder med den gamle Verdensloges Traditioner, baner nye Veje og skaber et særpræget dansk Ordenssystem, Fr. Lumbyes Periode er evolutionær, den bringer Ordenen op paa dens højeste Medlemstal og fører den ind i Forbudskampen, medens den Jørgen Lundske Epoke er reaktionær i dette Ords bedste Forstand, forlader Forbudstanken og søger Maalet naaet gennem en indre Konsolidering af Ordenslivet.

HENRIK NICOLAJ LARSEN, der var Ordenens første Chef, var S.T. i knapt 5 Aar. I denne Tid voksede Medlemstallet med ikke mindre end 13.000. Hans Virksomhed er præget af den smukkeste Offervilje og Kærlighed til Sagen. Han sled sig op i Ordenens Tjeneste. Hans Arbejde som Maskinassistent var krævende, men hans vældige Korrespondance og omfattende Foredragsvirksomhed for N.I.O.G.T. stillede endnu større Krav. Mangel paa Søvn og Hvile undergravede hans Helbred, saa han døde i en Alder af 48 Aar. Indenfor Nordisk Good-Templar Orden har han sat sig et varigt Minde; som den Pioner, han er i det folkelige Frigørelsesarbejde, burde det bevares i videre Kredse.

H. N. Larsens Traditioner videreførtes af hans nærmeste Efterfølgere, Niels Christensen, Odense, 1898-1902, og Carl Thomsen, København, 1902-04.

Med FREDERIK LUMBYE, der var Chef fra 1904-1919, indlededes N.I.O.G.T.'s Deltagelse i Afholdsbevægelsens Forbudskamp. Lumbye øvede betydelig Indflydelse i Danske Afholdsselskabers Landsforbund og var Medlem af den anden Ædruelighedskommission, Han var en nobel, forhandlingsdygtig Leder af Ordenen i de meget krævende Krigsaar.

Han efterfulgtes af JØRGEN LUND, som ledede Ordenen til 1934. Jørg. Lund er født i Sønderjylland den 27. Januar 1854; oprindelig uddannet til Lærer slog han ind paa den journalistiske Vej, som han endte som Redaktionssekretær ved "Næstved Tidende". I 90'erne var han Medlem af Folketinget, Sin Karriere inden for Afholdsbevægelsen begyndte han i 80'erne indenfor I.O.G.T., indtil han i 1896 sluttede sig til N.I.0.G.T. af Grunde, som han har gjort Rede for i Indledningen til dette Skrift. Allerede Aar 1900 overtog han Redaktionen af Ordenens Medlemsblad "Nordisk Good-Templar", som han redigerede i ikke mindre end 41 Aar, et Sidestykke til hans Forbillede Carl Plougs Redaktion af "Fædrelandet".

Et kolossalt Forfatterskab har han bag sig, og hertil kommer, at han som Agitator for Ordenen har gennemrejst Danmark paa kryds og tværs og øvet Indflydelse ved det talte Ord. Som oratorisk Begavelse er han blandt de største, ikke alene indenfor Afholdsbevægelsen, men indenfor hele den store Skare af Folketalere, det danske Demokrati har skabt. I de meget vanskelige Efterkrigsaar søgte han at lede Ordenen efter de oprindelige Principper, til Trods for Tidens almindelige Desillusionering, og nu i Ordenens Jubilæumsaar, som han oplever i en Alder af 88 Aar, staar han stadig som Føreren i den almindelige Bevidsthed blandt Ordenens Medlemmer.

1 1934 afløstes Jørg. Lund af Kommunekasserer F. J. Weber, Helsingør, der førte Ordenen videre til sin Død i 1937, hvor Kommunelærer Emil Andersen, Køge, Ordenens nuværende Chef, traadte til.

Foruden af Ordenscheferne præges Ordenens indre Arbejde af Forretningsførerne. Siden 1911 har N.I.O.G.T. haft en lønnet Forretningsfører, som fra Storlogens Kontor leder den daglige Administration Afgørende Indflydelse paa N.I.0.G.T.'s indre Virksomhed har navnlig den nuværende Forretningsfører, Raadmand Aug. M. Jørgensen, haft. Det var saaledes paa hans Initiativ, at N.I.O.G.T. i 1935 oprettede en Propaganda- og Oplysningscentral. I denne Central er Ordenens agitatoriske og oplysningsmæssige Virksomhed koncentreret, og den virker paa Linie med og i Samarbejde med Danske Afholdsselskabers Landsforbunds i 1939 oprettede Studie- og Oplysningscentral i København. - Til de enkelte Loger sender Centralen Materiale, som kan anvendes ved de ugentlige Møder og give disse et passende Indhold, for Kredslogerne arrangeres Kursus og Filmsfremvisninger o.s.v. Agitatoriske Pjecer er spredt ud over Landet i Tusindvis, Fællesmøder med Sange, Prologer og Foredragsemner tilrettelægges jævnligt (Mindemøder, Folkesangsaftener, Danmarksmøder etc.). Ofte har Ordenens Møder Karakter af Velgørenhedsmøder. Saaledes er der afholdt Koncerter, hvor navnlig Ordenens Sangkor "Gefion" har gjort sig fortjent, til Fordel for Børnenes Kontor i København. Med det samme kan nævnes Ordenens Finlandsindsamling og talrige lignende Indsamlinger, som i Tidens Løb har fundet Sted. Saaledes gav Salget af de sønderjydske Mærker i 1919 5000 Kroner.

Den smukkeste Side af N.I.O.G.T.'s Arbejde er vel nok den sociale. I dens første Tiaar fandt en almindelig Børnebespisning Sted i København paa de københavnske Logers Initiativ. En enkelt Kreds bespiste i 1905 ca. 3000 Friskolebørn; noget Tal for Ordenens samlede Indsats findes ikke. Det var en Samaritergerning, som øvedes i det skjulte. Forskellige Fonds indenfor Ordenen har i Tidens Løb tjent til at afhjælpe Nød og Faltigdom hos Ordenens Medlemmer. Her skal kun nævnes Hjælpefonden, som i den Tid, den har eksisteret, har udbetalt en Sum af 105.000 Kr. - Talrige Spareforeninger har skabt Grundlag for en fornuftig Anvendelse af Ordensfællernes ofte smaa Pengemidler. En Forening som Spareforeningen under N.I.0.G.T. i København, stiftet 1901, har i Tidens Løb udbetalt 5.600.000 Kr.

I en lang Aarrække havde man et Fond til Hjælp for Anbringelse af uheldigt stillede Børn, en Institution, som i en Tid, hvor den sociale Børneforsorg var mindre omfattende, gjorde megen Nytte.

Men navnlig fra de kvindelige Medlemmers Side er der udført uselvisk Arbejde. I Aaret 1910 stiftedes den saakaldte Søsterforening i København, en Sammenslutning af Ordenens Kvinder, som efterlignes i talrige Provinsbyer. Foreningerne foranstalter Besøg hos syge og svage Medlemmer, uddeler ved Juletid Gaver eller Penge til gamle, økonomisk vanskeligt stillede Ordensfæller o. s. v. Siden 1933 har en særlig Institution - ,Søsterhjælpen" stiftet paa Initiativ af Kommunalbestyrelsesmedlem Fru Josepha Leisner ved sine "Vandresenge" givet unge Mødre saavel i som udenfor Ordenen den første Hjælp med Hensyn til Barnetøj og Udstyr.

Talrige Foreninger med yderst forskellige Formaal har eksisteret og findes stadigt indenfor Ordenens Rammer. De er Udtryk for Medlemmernes Initiativ og giver hvert Medlem Mulighed for Selvvirksomhed paa netop det Punkt, der har dets Interesse. I Flæng kan nævnes Sangforeninger, Sportsforeninger, Dilettantselskaber. Efter 20 Aars Medlemsskab kan Medlemmerne optages i ,Veteranen", en Forening, som holder Traditionerne i Ære, stiftet i 1905. En særlig smuk Skik er det, at Foreningen "Mindetavlen" for visse Byers Vedkommende opsætter Gravstene paa Medlemmernes Grave med Ordens

mærket - et af en Ring omgivet Malteserkors - ovenfor Navnet. Adskilligt lignende kunde nævnes, men dette skulde være tilstrækkeligt til at give Udenforstaaende en Forestilling om Ordenens mangeartede Virksomhed.

Ordenens Agitation er i det store og hele ført ved det talte Ords Hjælp. Men helt ubetydelig har dens Forlagsvirksomhed ikke været. Dens agitatoriske Pjecer og Oplysningsskrifter er trykt i Millionoplag, selvfølgelig forlængst glemt nu, Varigere Interesse har de Aarbøger og Almanakker, som Ordenen til 1931 udgav hvert Aar henimod Jul. De giver et godt kulturhistorisk Billede af Ordenens Virksomhed og er interessante Kildeskrifter for den, der vil trænge dybere ind i denne specielle Del af dansk Folkeliv. 1 1902 og 1922 udkom der to samlede Fremstillinger af Ordenens Historie af A. C. Nielsen. I 1942 er der kommet en omfattende Fremstilling af Ordenens Udvikling i samtlige 50 Aar.

N.I.O.G.T.'s Hovedledelse i Jubilaeumsaaret.
I forreste Række fra venstre: Aug. M. Jørgensen. København; Chr. Jensen, Horsens; Emil Andersen, Køge;
Jørgen Lund, København; Oskar Clausen, Vejle; Martin Poulsen, Tarm.
I bagerste Række fra venstre: J. Wilms, Haslev; P. Petersen, Aarhus; H. P. Andersen, Vedbæk;
Hans Nielsen, Odense Aksel Sønderkøge, København, og Chr. Chrisliansen, Aalborg.

Ordenens Virksomhed blandt Unge og Børn har været særlig betydningsfuld. Der har altid fra Ordenens Ledelse været en levende Forstaaelse af, hvor vigtigt det er at opdrage vore Efterkommere i Ordenens Lære. For Børnene er der Børneloger, hvor voksne Medarbejdere smukt søger at give de ganske unge en sund Indstilling overfor Drikkevanerne, hvor Børnene oplæres ved Sang, Foredrag, Friluftsliv o. s. v. Ordenens Sommerhjem stilles om Sommeren til Raadighed for navnlig Hovedstadsbørnene, som mest trænger til Lys og frisk Luft.

Særlig veludviklet er imidlertid N.I.0.G.T.'s Ungdomsarbejde, N.I.0.G.T.'s Ungdomsforbund, det største Ungdomsforbund indenfor den danske Afholdsbevægelse. - Ordenens Ungdom er samlet dels i Ungdomsloger, dels i Ungdomskredse og ledes af en Forstander og en Hovedbestyrelse, som virker fuldstændig paa egen Haand og modtager forholdsvis store Tilskud fra Storlogen. At dette er gennemført, skyldes for en stor Del den nuværende Ungdomsleder, Chr. Jensen, Horsens, som i Besiddelse af et glimrende Organisationstalent har skabt et Ungdomsforbund, som kan maale sig med de bedste i Landet. Den betydeligste Faktor i Forbundets Virksomhed er Ungdommens aarlige Lederkursus, hvor de Unge faar en dygtig Instruktion og Belæring om de for Ungdommen brændende Problemer. En i 1934 oprettet Underholdningscentral har haft til Opgave at forsyne de lokale Ungdomsafdelinger med lødigt Underholdningsstof. - Ensartet Agitationsmateriale som Pjecer, Indbydelseskort, Cyklevimpler, Film og Lysbilleder giver Ungdomsarbejdet en Støtte i det fælles Arbejde for Afholdsideens Udbredelse blandt dansk Ungdom. - I Ordenens Medlemsblad har Forbundet Dispositionsret over 1 å 2 Sider Stof for de unge Medlemmer ("Vor Ungdom"), hvor der gives Instrukser, Studievejledninger, Kundskabsprøver m. m.

Et synligt Bevis paa Ungdommens Initiativ giver den københavnske Ungdoms smukke Sommerhjem ved Syvstjernen, som blev opført under Medvirken af de Unge selv.

1 1902 indførtes Ordenen paa Færøerne. Efter at der paa Afholdsfolkenes eget Initiativ var indført Forbud mod Salg og Udskænkning af berusende Drikke, sygnede N.I.O.G.T.'s Loger hen, men da et af Ordenens Raadsmedlemmer aflagde Øerne Besøg i 1926, kom der igen Liv i Ordensarbejdet, og nu tæller N.I.O.G.T. paa Færøerne over 1000 Medlemmer, fordelt i 11 Loger og 4 Børneloger. Navnlig spiller de færøske Lærere en vigtig Rolle for Ordenens Trivsel.

Siden 1908 har Ordenen modtaget et aarligt Statstilskud for sin filantropiske Virksomhed. Denne Støtte har været af overordentlig Værdi for Ordenens hele Trivsel, ja har til en vis Grad betinget Opretholdelsen af dens Centralorganisation Storlogens Kontor, Ordenen vil ogsaa ved denne Lejlighed udtrykke sin Taknemmelighed overfor Statsmagten i Forvisning om, at de af Staten bragte Ofre har virket efter Hensigten.

50 Aars Udvikling er presset ind i ovenstaaende fragmentariske Skildring. I Aarenes Løb har Ordenen haft godt ¼ Million Indmeldelser; ¼ Million Skæbner har været mere eller mindre afhængig af deres Medlemsskab af N.I.O.G.T. Tusinder har kæmpet og lidt og fundet de Vises Sten i dette folkelige Frimurerliv. Hvad Ordenen har betydet for disse mange Enkeltskæbner, lader sig ikke maale. For mange betød det den fremtidige Eksistens, mens mange andre maaske er gaaet skuffet bort. En stadig Strøm af Mennesker er gaaet ud og ind i denne Verden, "saa broget og rig paa baade Fester og Karambolager, Ivrighed og Konkurrence, saa den Historiker, der ikke har haft Næsen indenfor dér, i Virkeligheden ikke har faaet den rigtige Tæft af dansk Folkeliv" (Bergstedt). Det er ikke noget Tilfælde, at Vendingen "Det gaar godt i vor lille Loge" har faaet ordsproglig Kraft.

Netop i Modsætning til Moderselskabet I.O.G.T. har det folkelige været et bærende Element for Nordisk Good-Templar Orden. Det er den "lille" Mand, der faar sin Position, sin Opgave, bliver et Led af en Helhed - og faar Bevidstheden om, at det ikke er saa helt forgæves, at just han er dette Led i den store Mekanisme. Det er ikke altid, Samfundet bibringer sine Borgere en saadan Forestilling - og den har vi Behov alle.

Den højnede Ædruelighed i vort Land har i væsentlig Grad gjort Ordenens Opgaver til andre end i 1892. Man kan udtrykke det saadan, at man fra at ville gennemføre praktisk betonede Samfundsreformer (som er naaet), søger over i en idealistisk, paa Fredstanken hvilende Reaktion mod Nutidens overmaterialiserede Livsopfattelse.

Ved et Storlogemøde for nylig udtalte den tidligere Ordenschef, Jørgen Lund, følgende:

Vor Orden skabtes af jævne Mænd og Kvinder, der ikke havde videnskabelig eller teknisk Uddannelse som Talere eller Agitatorer, og alligevel groede Ordenen under deres Hænder som aldrig siden, fordi de ejede Evnen til at tale fra Hjerterne til Hjerterne - et Sprog, som Folk forstod. Dette Sprog afløstes en Tid af Fornuftens Stemme, som trods al sin Klarhed ikke skabte Fremgang. Vor Orden rejstes paa Kærlighedens Grundlag, og min Erfaring siger, at den kun kan leve videre paa dette Grundlag. "Fra Hjertet udgaar Livet, bevar derfor dit Hjerte", siger et gammelt Ord. Den, der af sit eget Hjertes Varme banker paa et andet Menneskes Hjertedør, han gør en Good-Templars Gerning (Odense, 1941).

Meget tyder paa, at der i den kommende Tid vil blive Brug for "Hjertets Gerning", og N.I.O.G.T. gaar Fremtiden i Møde med de bedste Forsætter om at være medvirkende til, at det danske Folks kulturelle og nationale Særpræg bevares og højnes.