Hobby og interesser
Elektronik - en interesse, der er trådt lidt i baggrunden de senere år.

Kommunikation, hvor det tidligere primært var rollen som radioamatør, har jeg i de senere år kastet mig over datakommunikation via modem på Fidonet, som dog nu er trængt i baggrunden af internet mail.

Slægtsforskning er nok den p.t. fremherskende interesse, der har sit udspring i en generel historisk interesse kombineret med familiens slægtsbog, som jeg arvede efter min far i 1986. Bogen, der er udarbejdet i 1955-57 af Dansk Slægtsforskning i Fredericia, viste sig at være behæftet med en hel del fejl, som jeg satte mig for at rette - det er jeg endnu ikke færdig med. Sideløbende er udviklet en interessen for at udforske egnen omkring familiens udspring og deres befolkning. Det har resulteret i indtastning af nogle kirkebøger og folketællinger.

Fotografering har altid været en væsentlig interesse. Primært p.g.a. manglende tid og økonomi, men ikke mindst fordi det har været en omfattende og pladskrævende proces, der måtte vige da jeg opgav min tilværelse som ungkarl. Med vore dages teknik er det blevet noget nemmere at lege med, så det er nok noget der er værd at tage op igen.

Akvariefisk er en mindre interesse, der strækker sig til et selskabsakvarie på 250 liter.

Politik - lige fra den meget nære til den globale er også en kærkommen interesse, jeg gerne diskuterer.

Filosofi - Nogle filosofiske betragtninger trænger sig tid til anden på - disse deler og diskutere jeg naturligvis også gerne.


Teknisk faglig baggrund
Autodidakt kenskab til elektronik fra 10-års alderen.

Radioamatør, telegrafi 60 tegn/min. fra militæret 1962. Uden licens - DR1268 - indtil teknisk prøve hos P&T bestås i 1972. Call OZ3PX..

BBS-Cosysop, Sysop (TUC, Fidonet 2:230/903) 1988-89. Før da, og herefter point på ABC-klubbens BBS, Fidonet 2:230/300.7 - 2:235/900.7 - efter nedlæggelsen af ABC-Klubben flyttet til FROG BBS 2:236/151.51 - som jeg nu har opgivet efter mit hardware-crash og tab af software i januar '98.

Data-amatør, med udgangspunkt i '70-ernes programérbare regnemaskiner og hjemmecomputere. Første rigtige computer 1980: ABC80 med Z80 processor, 16K ROM og lige så meget RAM - med datidens øjne er avanceret sag. Programmering i assembler, basic, pascal, lisp m.fl. Ombygning af ABC80 til 32K og senere 64K RAM med softwarestyring. Midt i '80-erne suppleret med Chrstian Rovsing maskine CR8 med CP/M - hurtigt udskiftet med en af de første udrangerede XT-maskiner. Senere forbedret med '286 bundkort - 486 / DOS 3.x - 5 - 6.xx - Win 3.11 .... nu ATX/AMD K6 233/Win95.

Sidst opdateret 20. april 1998 af Poul Erik Jensen