Andre danske Arkiv-resourcer.

Et meget værdifuldt gammelt seddel-register for 1845-folketællingen i København står på Rigsarkivet. Ved hjælp af dette er det muligt f.eks. at finder forældre til folk der levede op til omkring 1900, som det ellers kan være ret svært at finde i andre arkivalier p.g.a. det store antal mennesker og den oftest noget difuse georafiske henvisning: "København".
»S. Nygaard's Register«, er et andet tilsvarende seddelregister, som rummer personer fortrinsvis med jyske forbindelser dækkende langt tilbage i tiden. Stadsarkivet i København er på Københavns Rådhus

Foruden Statens Arkiver har Amter, Købstad- og Landkommuners administrationer arkivalier. F.eks. Stadsarkivet i København, der kan fortælle om borgerne og deres virke i byen fra fødsel til begravelse Vejledning udgivet af Københavns Stadsarkiv


Atenative sources til at finde, supplere eller bekræfte persondata kan benyttes: Før den tidligst tilgængelige folketælling 1787:

En registrering af alle våbenfører mænd i København blev lavet i januar 1659, da man forventede angreb på byen af svenkerne. Angrebet kom 10. og 11. februar, men svenskerne blev slået tilbage og endnu en liste blev lavet til brug ved planlægning af troppe-inkvartering. Derudover er der en liste med de studerende der deltog i byens forsvar og en liste over studenter-regimentet - alle studenter i januar 1659 og en liste over alle økonomisk støttede studenter - alle studenter med kun navns nævnelse.
Listerne er publiceret af Krak's forlag i 1920 i bogen "Kjøbenhavns Borgere 1659", skrevet af arkivar på Rigsarkivet E. Marquard. Listerne er også tilgængelige på arkiverne, i Danske Kancellis Arkiv, "Mandtaller over Kjøbenhavns og Christianshavns Indbyggere og Fordelingen af Indkvarteringen Dec. 1659-Jan. 1660".

Skift fra Juliansk til Gregoriansk kalender:
Forskellen i døgn mellem den julianske og gregorianske kalender er 10 plus et døgn for hvert århundredskift siden den julianske kalender indførtes i 1582, hvor afvigelsen mellem solen og den julianske kalender var 10 døgn. Ved overgangen til den gregorianske kalender skulle disse 10 døgn udelades. For de lande, som udsatte skiftet, blev kompensationen 11 eller flere døgn.
Danmark (monarkiet, d.v.s. Kongerigerne Danmark og Norge samt Hertugdømmerne Slesvig og Holstein (men ikke Island og Færøerne) i 1700. 11 dage udeladt mellem søndag 18 februar og mandag 1. marts. (Kgl. rescript af 28 november 1699). Ved reskript af 11 december 1776 bestemtes det, at kalenderen skulle hedde den forbedrede rigskalender. Island og Færøerne skiftede også kalender i 1700, men her udelodes 11 dage mellem lørdag 16 november og søndag 28 november.
England og Skotland (herunder de engelske kolonier som. f.eks. nuværende USA og Canada) i 1752 11 dage udeladt imellem onsdag 2. september og.torsdag 14. september. England (ikke Skotland) havde til og med 1751 årsskifte 25 marts, men skiftede til 1. januar i 1752. 1751 i England begyndte derfor 25 marts og sluttede 31 december, medens 1752 manglede 11 dage som nævnt ovenfor.
Finland fulgte Sverige (som det var en del af) og skiftede i 1753 men bevarede parallelt datering efter gammel stil. Da Finland blev et storhertugdømme under Rusland i 1815 benyttede Finland ny stil medens russiske myndigheder, også i Finland, benyttede gammel stil. Dobbeldatering af officielle papirer forekom ofte.
Sverige. I 1700 udelodes skuddagen. I 1712 indførtes den igen, idet februar fik 30 dage. Endelig overgang i 1753. 11 dage udeladt mellem onsdag 17 februar og torsdag 1. marts.
(Kilde: Otto Chr. Thygesen's program "Dage")

Tilgængelighed af de forskellige arkivalier.

Arkivloven sætter grænser for hvor nye oplysninger det er tilladt at læse. Personoplysninger skal være mindst 80 år gamle før de er tilgængelige - dog kun 50 for komfirmations- og vielsesoplysninger og 10 år for begravelsesoplysninger.

Dødsattest:
Loven påbød fra 1828/29 udstedelse af dødsattest og fra 1875 blev disse opdelt i to former: "Medico Legale" for folk fundet døde evt. efter selvmord og almindelig for normale dødsfald efter alder- eller sygdom.
Normale findes på landsarkiverne, mens "Medico Legale" er arkiveret i Rigsarkivet.

Andre links, adresser og bøger:


af Poul Erik Jensen